Den blå time er et helt specielt tidspunkt for fotografer.

Den blå time er, hvor himlen skifter til en smuk blå nuance, og lyset er blødt og lækkert, så du ikke skal spekulere så meget på hårdt lys og skygger.

Du kan opleve den blå time to gange dagligt – lige før solopgang og lige efter solnedgang. Det varer 20-40 minutter alt efter vejret og hvor i verden, du befinder dig.

Undersøg hvornår der er solopgang og nedgang i dit område, og planlæg hvornår du skal være klar i god tid.
På www.bluehoursite.com kan du se solens op og nedgang.

1. Brug lukkertids prioriteret S / TV

Solen er gået ned, og selvom det ikke er helt mørkt, er det nødvendigt med en lang lukketid for at få lys nok ind i dit kamera. Med lukkertids prioriteret indstiller du manuelt lukketiden – 1 til 6 sekunder giver normalt gode resultater. Kameraet vil så vælge blænden for dig (og ISO, hvis du vælger auto ISO).

2. Brug fjernbetjening eller selvudløser

Når du trykker på udløseren, vil du ryste kameraet og få uskarpe billeder. Brug en fjernudløser eller sæt kameraets selvudløser til 2 sekunder.

3. Brug en tripod

Når du bruger en lang lukketid, er en tripod nødvendig, så billederne ikke bliver rystede og uskarpe.

4. Tag billedet i RAW

Tag altid billederne i RAW formatet da det giver dig mulighed for at redigere i billedet efterfølgende, hvis f.eks din eksponering ikke var korrekt.

5. Fang lyset

Vælg et motiv med elektriske lys, det giver en god effekt i billederne, og det gør opgaven lidt lettere. Men pas på med ikke at stå for tæt på lyskilder, for så risikerer du lyset reflektere i lensen.

6. Fang refleksionerne

Motiver med vand og lys bliver smukke i den blå time. Så kommer refleksionerne rigtig til sin ret.
Eksempel: havne, broer, lyset fra butikker og biler med en våd vej.

Forslag til hvad man kan fotografere i den blå time
Bymotiver
Trafikerede gader.
Broer.
Havne og marinaer.
Silhuetter af træer m.m.